Sådan indretter du teenageværelset

Har du store børn boende hjemme, har du oplevet hvordan de har udviklet sig gennem deres liv. Du har set, hvordan de lige pludselig ikke legede med deres kammerater mere, men ’hang ud’. Du har sikkert også oplevet dem smide en del af deres ting ud, fordi de var for barnlige.

Ja, dine børn er lige pludselig blevet teenagere, og har nu andre interesser, mål og inputs. At dit barn er blevet ældre, betyder også at det højst sandsynligt gerne vil give sit værelse en make-over, og have et teenageværelse i stedet for et børneværelse.

Det kan være svært at vide, præcis hvordan man skal indrette et sådant teenageværelse, specielt hvis man ikke har prøvet det som forælder før. Læs med her, og få et par gode råd til hvordan du bedst gør det.

De essentielle møbler i teenagehyblen

Dit barn er blevet ældre, og dets behov har ændret sig. Det betyder også, at teenageværelset ofte skal indeholde lidt anderledes møbler end børneværelset.

Først og fremmest har ethvert værelse brug for en seng. Hvor nogle som børn var stillet fint tilfreds med en 90*200 madras på en træramme, er det ikke sikkert det forholder sig sådan med din teenager. Nogle teenagere kunne godt tænke sig en sovesofa, eller måske en halvanden- eller dobbeltseng.

En teenager begynder ofte at fokusere mere på sit udseende, sin fremtoning og sit tøjvalg. Dette betyder, at en teenager ofte skal bruge et gulvspejl, et ekstra tøjstativ – både til opbevaring og udstilling af tøjet – og måske også et make-upbord.

Nogle teenagere vil stadig gerne have et skrivebord, hvor andre finder det mere unødvendigt. Ofte vil skrivebordet blive omdannet til make-upbord, hvis dit barn bruger tid på det.

Du kan finde inspiration til at vælge de rigtige møbler på hjemmesiden www.kulturnet.dk.

Tag din teenager med på råd

En stor forskel på et barn og en teenager er, at teenageren i højere grad selv vil bestemme over sit værelse. Hvor barnet var mere tilbøjeligt til at kunne overtales af mor og far til at vælge en anden vægfarve, vil teenageren som ofte være urokkelig, og sikker i sin beslutning.

Det er der som sådan heller ikke noget galt i – det er kun sundt at din teenager selv kan danne sine egne meninger og stå fast ved dem. Derfor kan du også sagtens lade dem bestemme, hvordan deres værelse skal se ud, da de ved hvad de vil have.

Har din teenager dog fået en idé, som du synes er helt ude i hampen – det kunne for eksempel være at male hele værelset sort med lyserøde prikker, eller at teenageren vil bruge sine konfirmationspenge på en vandseng – får du ikke noget ud af, at sige ’det må du ikke’. Det vil blot give teenageren mere lyst til at gøre det.

Giv i stedet teenageren noget tid til at tænke over det, for eksempel en uge, og så kan du være sikker på at han eller hun selv indser at det var en ret tåbelig idé.

Skriv en kommentar